3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit

Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) er det nationale forsyningsselskab med hensyn til el, vand og varme. Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) varetager imidlertid forsyningen i Narsarsuaq og Kangerlussuaq samt i lufthavnene i Qaarsut, Kulusuk og Nerlerit Inaat.

 

3.1 Elproduktion

Nukissiorfiits elproduktion var på 1.915 TJ i 2021. Det er et fald på 1,5 pct. i forhold til 2020. Produktionen af el foregår på anlæg i bygder, kraftvarmeanlæg i byerne samt på vandkraftanlæg.

 

På bygdeværkerne og byernes kraftvarmeværker produceres strømmen ved forbrænding af gasolie. El fra disse værker betegnes derfor som oliebaseret.

 

På vandkraftværkerne produceres strømmen ved at lade vandet fra et opdæmmet reservoir falde gennem et antal turbiner under højt tryk. Turbinerne, der drives af det strømmende vand, er forbundet med generatorer i det tilhørende kraftværk, der producerer elektricitet.

 

I 2021 blev 105 TJ produceret på elværker i bygder, 253 TJ på byernes kraftvarmeværker samt 1.557 TJ på vandkraftværkerne. Siden 2009 er den oliebaserede elproduktion faldet til fordel for en større produktion af vandkraft. At produktionen af vandkraft kunne stige skyldtes i første omgang en udvidelse af vandkraftværket i Buksefjorden i 2008 og dernæst ibrugtagningen af de nye vandkraftværker i henholdsvis Sisimiut i 2010 samt Ilulissat i 2012 med fuld produktion fra 2013.

 

Figur 5. Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg

Kilde: Nukissiorfiit

 

I 2021 blev 358 TJ svarende til 18,7 pct. af den samlede elproduktion produceret ved forbrænding af gasolie. Vandkraft tegnede sig for 81,3 pct. af elproduktionen. Den vandkraftbaserede elproduktion var på 1.557 TJ i 2021. Det er 0,5 pct. mere end i 2020.

 

Figur 6. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel

Kilde: Nukissiorfiit

 

I begyndelsen af 1990’erne var gasolie det helt dominerende brændsel ved produktion af el. Indtil vandkraft blev taget i brug fra 1993 udgjorde gasolie derfor 100 pct. af det samlede brændselsforbrug i Nukissiorfiits elproduktion.

 

Andelen af vandkraftbaseret el er steget jævnt over årene siden vandkraftens indførelse, jf. figur 7. I 2020 udgjorde energi fra vandkraft 62,5 pct. af brændselsforbruget i Nukissiorfiits elproduktion.

 

Figur 7. Brændselsforbrug til elproduktion

Kilde: Nukissiorfiit

 

I 2021 afsatte Nukissiorfiit 1.290 TJ el i form af lys, kraft og elvarme inkl. egetforbrug i produktionen. Nukissiorfiits eget forbrug udgjorde 59 TJ, mens 820 TJ lys og kraft blev afsat til kunder. Den samlede afsætning af elvarme var på 411 TJ fordelt på 205 TJ afbrydelig elvarme og 206 TJ fast elvarme.

 

Figur 8. Nukissiorfiits afsætning af el inkl. eget forbrug

Anm.: Nukissiorfiits egetforbrug er estimeret i perioden 2004-2010 pga. delvist manglende oplysninger.

Kilde: Nukissiorfiit

 

Oplysninger om Nukissiorfiits produktion af el herunder brændselsforbrug, produktion fordelt på brændsler, egetforbrug ved produktionen m.m. fremgår af tabel 2 herunder.

 

Tabel 2. Nukissiorfiits elproduktion og forsyning

 

2017

2018

2019

2020

2021

 

TJ

Brændselsforbrug til elproduktion

 

 

 

 

 

Brændselsforbrug i alt .........................

2.218

2.380

2.319

2.418

2.492

Gasolie ......................................

820

876

847

868

935

Vandkraft ....................................

1.398

1.504

1.472

1.550

1.557

Elproduktion fordelt på brændsler

 

 

 

 

 

Elproduktion i alt (brutto)  .......................

1.720

1.883

1.843

1.945

1.915

Gasolie ......................................

321

379

371

395

358

Vandkraft ....................................

1.398

1.504

1.472

1.550

1.557

Elproduktion fordelt på anlæg

 

 

 

 

 

Elproduktion i alt (brutto) .......................

1.720

1.883

1.843

1.945

1.915

Bygdeelværker ................................

85

91

89

95

105

Kraftvarmeværker i byer .........................

237

288

282

300

253

Vandkraftværker ...............................

1.398

1.504

1.472

1.550

1.557

Egetforbrug ved produktionen ...................

57

60

55

62

59

Bygdeelværker ................................

14

17

14

17

15

Kraftvarmeværker i byer .........................

43

43

42

45

45

Elproduktion i alt (netto) ........................

1.663

1.823

1.788

1.883

1.856

Forbrug ved konvertering  .......................

411

909

279

362

486

Distributionstab m.m.  ..........................

83

-314

337

277

140

Endeligt elforbrug .............................

1.168

1.229

1.172

1.244

1.231

 

 

 

 

 

 

Nukissiorfiits samlede afsætning inkl. egetforbrug ...

1.225

1.289

1.227

1.305

1.290

Egetforbrug ..................................

57

60

55

62

59

Afsat som lys og kraft ...........................

771

802

791

827

820

Afsat som elvarme .............................

398

427

381

417

411

Noter: 1) Forbrug af vandkraftbaseret el til produktion af fjernvarme. 2) Bestemmes som forskellen mellem produktion og endeligt forbrug.

Kilde: Nukissiorfiit

 

3.2 Fjernvarmeproduktion

Fjernvarme er varmt vand, der distribueres via et højisoleret rørsystem. Produktionen af fjernvarme sker på et varmeværk, kraftvarmeværk eller forbrændingsanlæg. Den samlede fjernvarmeproduktion er opgjort til 966 TJ i 2021. Det er et fald på 7,0 pct. i forhold til 2020. I forhold til 2004 er produktionen af fjernvarme steget 12,9 pct.

 

Figur 9. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg

Anm.: Produktion af fjernvarme består af en oliebaseret produktion på varme- og kraftvarmeværker, restvarme fra elværker, affaldsvarme fra forbrændingsanlæg samt en vandkraftbaseret fjernvarme produceret på elektrokedler. Som følge af manglende oplysninger fra Nukissiorfiit vedr. produktion af vandkraftbaseret fjernvarme i 2004-2008 er den vandkraftbaserede fjernvarmeproduktion i disse år estimeret ud fra den kendte afsatte mængde af vandkraftbaseret fjernvarme tillagt et tab på 16-18 pct. svarende til tabet i perioden 2009-2013.

Kilde: Nukissiorfiit

 

Det største bidrag til fjernvarmeproduktionen kommer fra varme- og kraftvarmeværker, der i 2021 stod for 864 TJ af den producerede fjernvarme svarende til 89,4 pct. af den samlede produktion. De resterende 10,6 pct. svarende til 102 TJ blev produceret på forbrændingsanlæggene.

 

En fordeling af fjernvarmeproduktionen på brændsler viser, at 348 TJ i 2021 svarende til 36,0 pct. blev produceret på varme- og kraftvarmeværker ved forbrænding af gasolie. Forbrænding af affald på forbrændingsanlæggene bidrog med 102 TJ svarende til 10,6 pct. af den samlede fjernvarmeproduktion. Endelig tegnede den vandkraftbaserede fjernvarme sig for 53,4 pct. af produktionen. Den vandkraftbaserede produktion var på 516 TJ i 2021, hvilket er 9,2 pct. mere end i 2020.

 

Figur 10. Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel

Kilde: Nukissiorfiit

 

Nukissiorfiit producerede 966 TJ fjernvarme i 2021. For at producere denne mængde fjernvarme blev der anvendt et input på 836 TJ. Input kan – som i dette tilfælde – godt være mindre end output. Det skyldes, at en stor del af fjernvarmen er overskudsvarme fra elproduktion, også kaldet restvarme.

 

Produktionen af fjernvarme styres af behovet for varme, der overvejende bestemmes af udendørstemperaturen. Den affaldsbaserede fjernvarme-produktion er forholdsvis stabil på 80-110 TJ, og er da også blot et udtryk for den mængde affaldsvarme, som Nukissiorfiit modtager fra de kommunale forbrændingsanlæg. Den olie- og vandkraftbaserede produktion varierer imidlertid relativt meget fra år til år, som det fremgår af figur 11 herunder.

 

Figur 11. Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion

Kilde: Nukissiorfiit

 

Den vandkraftbaserede fjernvarme er udelukkende tilgængelig i vandkraftbyerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, og afhænger af den til rådighed værende el fra vandkraftværkerne. I perioder med utilstrækkeligt vandkraft må der i disse byer suppleres med den oliebaserede fjernvarme. I alle øvrige byer er fjernvarmeproduktionen fuldt ud fossilt baseret på enten affald eller gasolie. Nukissiorfiit sælger ikke vandkraftbaseret fjernvarme i vandkraftbyerne Narsaq og Tasiilaq.

 

Oplysninger om Nukissiorfiits produktion af fjernvarme herunder brændselsforbrug, produktion fordelt på brændsler, egetforbrug ved produktionen m.m. fremgår af tabel 3 herunder.

 

Tabel 3. Nukissiorfiits fjernvarmeproduktion og forsyning

 

2017

2018

2019

2020

2021

 

TJ

Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion

Brændselsforbrug i alt  ..............

789

890

835

844

836

Gasolie  ..........................

284

284

217

268

217

Affaldsvarme  ......................

94

101

106

103

102

Vandkraft  ........................

411

506

512

473

516

Fjernvarmeproduktion fordelt på brændsler

Produktion i alt (brutto)  .............

1.181

1.183

1.111

1.039

966

Gasolie  ..........................

677

577

494

463

348

Affaldsvarme  ......................

94

101

106

103

102

Vandkraft  ........................

411

506

512

473

516

Fjernvarmeproduktion fordelt på anlæg

Produktion i alt (brutto) ..............

1.181

1.183

1.111

1.039

966

Kraftvarmeværker i byer  ..............

1.087

1.083

1.006

936

864

Forbrændingsanlæg  ................

94

101

106

103

102

Egetforbrug ved produktionen  ........

7

5

8

6

5

Produktion i alt (netto) ...............

1.174

1.178

1.103

1.033

961

Distributionstab m.m.  ...............

425

380

358

241

219

Endeligt indenlandsk fjernvarmeforbrug  

749

799

745

792

742

 

 

 

 

 

 

Nukissiorfiits samlede afsætning
inkl. egetforbrug
 ...................

756

803

754

798

747

Egetforbrug  .......................

7

5

8

6

5

Afsat som fjernvarme ................

749

799

745

792

742

Note: 1) Bestemmes som forskellen mellem nettoproduktion og forbrug.

Kilde: Nukissiorfiit

 

3.3. Samlet offentlig varmeforsyning

Den samlede offentlige varmeforsyning fra Nukissiorfiit består af såvel fjernvarme som elvarme. Vi afrunder derfor dette kapitel om offentlig el og varmeforsyning med et afsnit om den samlede offentlige varmeforsyning fra Nukissiorfiit i form af såvel fjernvarme som elvarme. Desuden klimakorrigeres den samlede varmeproduktion i forhold til et vejrmæssigt normalt år.

 

Behovet for – og dermed – produktionen af varme afhænger som nævnt af udendørstemperaturen i de enkelte år. Af den grund er der en tendens til, at varmere år kræver en lavere produktion, mens koldere år fordrer en højere varmeproduktion. Nukissiorfiits samlede varmeforsyning består af fjern- og elvarme. Begge produkter leveres som en enten fast eller afbrydelig forsyning. Ved en fast varmeforsyning bærer Nukissiorfiit forsyningspligten, mens aftagere af den afbrydelige varmeforsyning har egne backup anlæg til produktion af varme i tilfælde af forsyningssvigt.

 

I figuren herunder vises Nukissiorfiits faktiske og klimakorrigerede varmeproduktion.

 

Figur 12. Faktisk og klimakorrigeret varmeproduktion

Kilde: Nukissiorfiit (Faktisk varmeproduktion) og Grønlands Statistik (klimakorrigeret varmeproduktion)

 

I 2021 afsatte Nukissiorfiit 1.158 TJ fjern- og elvarme inkl. egetforbrug. Mens Nukissiorfiits eget forbrug udgjorde 5 TJ, blev 742 TJ afsat som fjernvarme til kunder. Den samlede afsætning af elvarme var på 411 TJ. Heraf blev 205 TJ afsat som afbrydelig elvarme og 206 TJ afsat som fast elvarme.

 

Figur 13. Nukissiorfiits afsætning af varme inkl. eget forbrug

Kilde: Nukissiorfiit